lørdag den 11. juli 2015

Dag 3


I dag ventede den berygtede Hallandsås. Turen derhen var meget fin og gik helt ude ved kysten. Vi havde frokoststop ved Grevie og lige efter kom stigningen. Den var hård og farten kom helt ned. Men den var faktisk ikke særlig lang så det var hurtigt overstået. Frida sagde 'kør nu mor' og 'hvorfor siger du sådan mor?' (forpustet). Fra toppen var det bare 7 km nedad :-)

På toppen mødte vi amerikaner som havde taget turen fra Göteborg og han kunne fortælle at resten af ruten er uden bakker af lignende kategori.

Vi havde et langt stop ved legepladsen i Båstad. Frida prøvede Bungy-trampolinhop og ville gerne have fortsat med det hele eftermiddagen.

Vi stoppede for natten på Skummelövsstrand camping.

44 km