Bullitt biketrip 2015
En familie-odyssé om en familie der vil Kattegat rundt på to Bullitts med baggage og to børn i ladet
mandag den 3. august 2015
Samlet rute
Så er alle dagenes ruter blevet samlet til een overskuelig. Vi nåede op på 900 km på turen og det blev ca 55 km i gennemsnit på de rigtige cykeldage.
Dag 21
Vi startede op ad bakke til(bage) Lumsås Kirke. Så var vi i gang. Der var langt til Rørvig, så vi stoppe i Nykøbing Sjælland. Vi fandt det lokale bryggeri i hovedgaden. De havde øl og mand, og det var lige hvad vi trængte til.
Vi kørte videre til Rørvig hvor Frida købte is til hende og Ellen for de penge de havde fået af Farmor.
Med færgen til Hundested og videre til Sølager, hvor vi tog færgen til Kulhuse.
Skulle vi stoppe ved 36 km eller køre videre. Vi kørte videre gennem den flotte Nordskov ved Jægerspris.
Fik et tip fra Sørens gamle kollega om at Toldboden i Frederikssund var det rigtige sted at spise. Det var rigtigt godt og igen tiltrængt, og Frida & Ellen udforskede stedet med stor omhu.
Vi havde via naturstyrelsen spottet en lejrplads, og den fandt vi lidt ud for Frederikssund, selvom den var godt gemt inde i krattet. Vi fandt en kæmpebille stod Stine tog med hjem til udstopning.
60 km
Dag 20
Efter et skønt ophold hos Lene, Peter, Vilma & Rosa steg vi på cyklen igen. Der var meget truende skyer ind mod Århus men vi slap med et par dråber. Et stenkast fra Molslinien ligger to fine fiskehandlere som man ikke ser når man kører fra færgen. Der købte vi lidt forsyninger.
Den billigste måde af komme med færgen var at købe en gruppebillet til 5 vokse - 775 kr. Damen i skranken smilede og sagde at cykler var skam gratis, så det skulle vi ikke tænke på.
Vi havde planlagt en meget kort tur på Odden. Første stop var ved en hoppeborg ved et cafeteria. Første lejrplads var en nitte - den var lukket. Men vi kørte videre til Sonnerup Skov og fik den sidste plads. Lejrpladsen var en trang lille en, men til gengæld kunne man tage 20 skridt og så havde man den skønneste udsigt over havet.
26 km
Dag 19
Vi startede dagen med at kigge forbi en cykelgrossist som kunne hjælpe os med et par egere i den (næsten) rette længde. Derefter var det tid til stop hos Moster Kirsten og Onkel Robert. Det var skønt og vi kørte derfra klar til næste etape. Etapen til Studstrup var lidt længere end vi havde troet. Bakkerne var også lidt mere talrige end vi havde troet. Vinden var for første gang på vores tur gået i øst, hvilket var den vej vi skulle.
Særligt kan nævnes bakkerne ved Vosnæs, - de var værre end Hallandsåsen - i hvert fald på en fuldt pakket ladcykel.
Vi nåede til Studstrup og der måtte vi indhente lidt på tidsplanen. Vi nåerde dog det planlagte besøg ved Kirstine&Kristian, men blev ikke længe nok til at få pandekager!
Dagens sidste etape var et bette smut til Lene&Peter i Risskov. Det gik som smurt og der ventede os et formidabelt aftensmåltid, hvilket turcyklister værdsætter meget.
Pigerne legede godt sammen og blev puttet nemt og hurtigt.
Etaperne i Jylland var lige lange nok, og kombineret med et stramt program kunne man overveje at lægge en extra dag ind en anden gang.
69 km
Dag 18
Efter en nat indendørs hos fætter Morten, var vejret blevet godt igen. Der var pletvis sol men meget vind fra sydvest. Vi fortsatte ad Himmerlandstien. I Aars ventede der frokost hos Onkel Bent og Tante Anne Marie. Vi fik set deres nye dejlige hus, og blev godt forsynet til at forsætte turen. Vi havde på denne del af turen et stramt program. Så 1230 var vi på cyklerne igen og skulle møde Farfar&Farmor ved Verdenskortet i Klejtrup kl 15. Det var en strid omgang vind på himmerlandstien til Møldrup. Vi holdte ikke mange pauser, for vi skulle jo nå frem sp vi havde tid ved verdenskortet. Det var ellers en fin tur, og meget sjovt at se alle de gamle stationsbygninger langs banen. Det var ikke i statsbaneklasse, men ganske fornuftige bygninger. Ved Møldrup skiftede vi underlag fra vådt stenmel til tør asfalt. Vinden kom i ryggen og vi var ved Klejtrup Sø 15:01.
Her mødte vi Farfar&Farmor som havde taget kage med til anledningen. Verdenskortet var lige i øjet til Ellen og Frida. Man kunne klappe gedekid, hoppe på hoppepude, og gå hele verden rundt.
Vi smuttede kl 17. Sagde farvel, og fik Frida med selvom hun insisterede på at kommer med Farfar&Farmor hjem.
Vi havde 20 km igen inden den planlagte teltplads ved Fussingø. Det var lidt mange kilometer. Vi sluttede dagen med et stort bål af vådt brænde og et glas velfortjent drue.
72 km
72 km
Næste del af cykelturen
I morgen starter næste del af cykelturen. Vi starter ud med regn som vi også gjorde på del 1. Vestenvinden som vi nu har glædet os til er gået til Østenvind
Dag 11
Efter en delig nat i luksusshelter startede vi dagen med friske æg. Det skulle man gøre hver dagen!
Målet for dagens etape var sommerhuset i Lerup, hvor vi skulle slappe af i en lille uge.
Første stop var bageren i Brønderslev, hvor brunsvigeren efter mange overvejelser blev droppet til fordel for en jødekage.
Vi ville ned og se Anne Justs have i Hune, så vi skulle ikke holde for mange pauser.
Vi troede vi havde læst: "Kringle og kaffe, ad libitum". Det havde vi ikke. Der stod "Kringle, og kaffe ad libitum"... Djævlen ligger i detaljen.
Men både kringle, kaffe og have var fin. Frida insisterede på at gå for sig selv på rundturen, og det var et hit for hende. Måske 11 dage i boxen på cyklen med Ellen, gav hende mod på lidt ensomhed.
Så gik turen over Blokhus til Lerup. Der var en lille krise: Glemte indkøb og Søren måtte tilbage, masser af tung regn, et tabt sut, og et par trætte piger.
Vi kom dog over krisen ved Rødhus, og havde en flot tur ad grusvejene igennem Tranum Klitplantage. Vi fik set Ejstrup Strand, som vist også var det sidste vi manglende at se i det områder, efter mange sommerferier der.
Endelig stod vi foran Bamsehuset. Det regnede, men det forstærkede blot lykken ved at skulle tilbringe den næste uges tid med tag iver hovedet om natten.

58 km

Dag 9
Vi forlod vores meget lille og godt gemte teltplads og begav os mod det kendte Göteborg. Vi fandt en fin cafe til frokost og solen varmede helt utrolig meget. Vi besøgte også en fisketorvehal, hvor Søren troede han skulle nyde røgede rejer for ham selv, men det mente Ellen&Frida ikke.
Ned til Stena Line og kursen mod Frederikshavn. Stor børneafdeling med en levende Rasmus Klump, hvilket Frida synes var helt i top.
Så blev det Danmark som bød os velkommen med regn. Meget fin tur gennem Tolne bakker.
Vi havde fået arrangeret logi ved Kim&Lone, og det var gæster med god appetit som de fik besøg af. Som altid himmelsk mad, så hvis de ikke passer på, så kommer vi igen.
47 km
Dag 7
Efter en dejlig nat på fodboldbanen uden for campingpladsen, cyklede vi videre ud på tur. Vi gjorde holdt i Bua hvor havnen blev besigtiget, og det lokale bagværk blev smagt på Konditoriet. Frida fik Hello Kittyplastre, da der har været et enormt forbrug af dem.
Vi måtte springe over den instagram-berømte "kaffeboden" i Trälövshag, dan Ellen&Frida sov sødt.
Vi havde et fint stop på Stråvalla Stranden, hvor der var både iskiosk og legeplads
Vi endte i Åsa, hvor vi fandt en camping plads. Den havde dog ingen pladser, grundet "Göta-cuppen" i Göteborg. CampingMor så dog først cyklerne og så børnene, og så mente hun nok at hun kunne finde en plads. Hun spurgte om det var OK at vi skulle slå teltet op, oppe på en klippe. Det var pladsens ubentingede bedste plads i vores hoved, og sikkert også den eneste med havudsigt.
Frida var begejstret over de vilde kaniner på pladsen.
Vi overvejede en dag extra, men afstod
42 km
Dag 6
Dagens ridt gik forbi både Falkenberg og Varberg. Vejret var godt og udsigten fra ruten var meget fin.
Frokostoppet var allerede i Falkenberg da vi først startede 1130. Aftenstoppet var med thai-take-away ved en meget fin legeplads nede ved Varbergs fæstning. Derefter havde den første campingplads ikke flere pladser så vi måtte nappe 8 extra kilometer. Det var gennem et meget fint naturområde. Så med solnedgang og aftenduft fra blomsterne var det OK.
Ruten på dag 4 og 5 er muligvis gået tabt da iPhone 4 ikke helt makker ret længere.
På dag 5 startede vi ud fra Halmstad hvor vi havde overnattet ved Jens. Med depoterne HELT fyldt op startede vi ud med selskab af Jens og Thor. De viste os Prins Bertils Stig helt nede ved kysten. Det var et kønnere alternativ end Kattegattleden som gik langs hovedvejen. Vi fiskede krabber med dem i Grötvikshamn og skiltes derefter.
63 km

Dag 5
Efter et dejlig nat i telt i Jens og Michelle's have ventede en solid morgenmad.
Jens og Thor fulgte os på vej. de havde endda lokalkendskab, så vi droppede Kattegatleden for en stund, og fulgte i stedet Prins Bertils Stig til Grötvikhavn. Den kan klart anbefales.
Sammen fiskede vi krabbber i havnen og fangede 4!
Vi vi farvel til Jens og Thor og satte kursen mod Tylösand. Det er åbenbart her man skal have sommerhus hvis man har en 10-20 mio i overskud. Vi kørte ud og så hotellet ejet af et Roxettemedlem, så vidt vi er oplyst.
Vejret var ikke til strandtur så vi fortsatte. Pludselig blev vejret ret godt og vi gjorde stop ved Särdal Kvarn. Det var et hit. Kage, sol og legetøj. Frida valgte også at investere lidt lommepenge i karameller.
Vi forsatte og endte på på en Hansagårds camping, hvor der var hoppeborg og toprated pizzaria.
Sluttede dagen af med at grave kanaler på stranden.
'
54 km

tirsdag den 14. juli 2015
Dag 4
Efter en dejlig nat på Skummelövs campingplads forsatte vi mod Halmstad, hvor vi skulle besøge Jens&Michelle. Vi stoppede hurtigt ved Strandhugget Livs. Fik automatkaffe og kanelbulle. Frida investerede sine første lommepenge i at prøve en bil der kunne køre selv. Stor succes - hun ville prøve igen, men det var der ikke penge til. Personalet gav dog en badebold, så det hjalp.
N ord for Melbystrand kørte vi igennem det skønneste naturreservat, hvor den gode duft af svensk fyrskov var gennemtrængende.
Efter naturreservatet krydsede vi E6 et par gange.
Vi nåede Halmstad og fandt en dejlig café med gårdhave hvor tjæren hang i luften.
Derefter var det ud til Jens&Michelle. Vi nåede et smut med dem i friluftsbadet. Frida insisterede på at tage vandrutchebanen med farmand, men det blev lidt for vildt.
Aftensmaden stod Jens for og det var BBQ med rigeligt rødvin. En god menu for turcyklister.
37 km
Abonner på:
Opslag (Atom)