En familie-odyssé om en familie der vil Kattegat rundt på to Bullitts med baggage og to børn i ladet
søndag den 17. maj 2015
Søndagstræning
Søndagstræningsturen gik af den grønne cykelrute på kanten af København. Distancen var kun lidt mindre end vores forventede dagsmarch. Det bliver bakkerne der bliver den store dræber. Ladcykel med læs er tung at slæbe op over, og jeg vil montere tre klinger foran istedet for den ene jeg har nu.
Børnene var som forventet vilde med picnis og med de mange legepladser vi så på vejen.
GPX-filer er geniale. Det er et åbent format som kan læses af en masse programmer/enheder. Jeg kan fx indlæse dem på Iphone i "TOPO GPS" og så kan jeg følge den "blå snor" på skærmen. GPX-filen består groft sagt bare af en masse punkter angiver med længde- og breddegrad. Selvom det er genialt er det overordenligt svært at finde GPX-filer for mange offentlige cykel ruter. Jeg lavede en GPX-fil på fem minutter for den grønne cykelrute i København. præcisionen afspejler de fem minutter der er brugt på den, men var alligevel meget brugbar. Den er lavet via bikeroutetoaster.com.